Putter du også dine condibøtter i fryseren – og oplever, at de flækker? Så er du ikke den eneste. I mange professionelle køkkener bliver de klassiske klare plastbøtter brugt til både opbevaring, forberedelse og nedfrysning. Det virker praktisk – lige indtil bøtten sprækker, indholdet ryger ud, og du har en halv fond frosset fast i fryseren.
Den klassiske condibøtte er nemlig ikke godkendt til frost. Klar plast bliver stiv og sprød ved lave temperaturer, og det gør bøtterne sårbare over for stød, tryk og selv små bevægelser, når de er frosne.
Og det sker selvfølgelig, når du har mest travlt.
Nu fås de mest populære condibøtter i en fryseegnet udgave
Vi har nu fået vores bedst sælgende condibøtter – 1,5, 3 og 5 liter – i en ny udgave, der tåler temperaturer fra -20 °C til +40 °C.
Den nye variant er let mat i plasten (i stedet for helt gennemsigtig), så du nemt kan kende forskel. De passer i øvrigt sammen med dine eksisterende låg og stabler ligesom de gamle.
Du kan tilkøbe tætsluttende låg med pillefingersikring, som gør det svært for nysgerrige hænder (og tyngdekraften) at komme til indholdet ved et uheld. Perfekt til både fryser og transport.
Hvad kan du egentlig bruge condibøtter i frysekvalitet til?
Mange kender condibøtter som dem, man får bland-selv-slik i – og ja, nogle kalder dem da også “slikbøtter” i daglig tale. Men i det professionelle køkken er de langt mere end det.
Her får du 10 idéer til, hvad du med fordel kan fryse ned i condibøtter, der tåler frost:
Fond og bouillon – gem basis til saucer og supper
Saucer og supper – store portioner, klar til optøning
Is og sorbet – perfekt til hjemmelavet dessert
Rester fra dagens service – mindre madspild
Tærtefyld og gryderetter – lav i forvejen, brug senere
Snittede grøntsager – klar til produktion
Frikadeller og pulled pork – portionsvis og nemt
Sous vide-forberedelser – marineret kød eller fisk
Persillesmør og dips – små mængder, lang holdbarhed
Dej og bagværk – fra pizzadej til croissanter
Kort sagt: Hvis det kan fryses, kan det næsten altid komme i en condibøtte – så længe plasten er godkendt til formålet.
Skal du også opgradere dine bøtter?
Har du spørgsmål eller brug for et samlet tilbud til dit køkken? Ring til os på 86812627 eller skriv til [email protected]
Når sommervarmen sætter ind, og drikkevarerne skal holdes kolde, er der ikke tid til at vente. Især ikke hvis dit nuværende køleskab står af midt i højsæsonen. Derfor vælger mange erhvervskunder et billigt flaskekøleskab med hurtig levering, som kan klare opgaven uden at sprænge budgettet.
Men hvad skal du kigge efter, når det skal gå stærkt – og hvad kan du forvente af de populære modeller fra fx Tefcold og Scandomestic?
Hurtig levering er altafgørende i højsæsonen
Uanset om du driver en kiosk, et forsamlingshus, en café eller en klubkantine, har du brug for én ting: koldt lager på ingen tid.
Som hovedregel kan vi levere dit nye køleskab allerede dagen efter, hvis du bestiller inden kl. 11 på en hverdag. Ellers modtager du det typisk inden for 2 hverdage.
Når dit gamle flaskekøleskab står af i sommervarmen, skal det nye ikke være langt væk. Derfor har vi de mest efterspurgte modeller klar på lager – og vi sender hurtigt.
Når det gælder prisvenlige displaykøleskabe, er Tefcold blandt de foretrukne mærker. Det er et dansk brand, der har specialiseret sig i kommercielle køleløsninger med god driftsikkerhed og fornuftig energiklasse.
Modellerne er ofte:
Kompakte og lette at placere – ideelle til små butikker og diske
Udstyret med LED-lys, så indholdet præsenteres flot
Nem adgang til justering af hylder, så du får plads til både 0,5 L flasker og større PET-flasker
Tefcold er et gennemprøvet valg, når du skal bruge et drikkevarekøleskab, der virker – og kan leveres hurtigt. Kombinationen af god pris, stabil ydeevne og hurtig levering gør det til en favorit i højsæsonen.
Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige model, kan du altid få et personligt tilbud på det flaskekøleskab, der passer bedst til dine behov. Vi sidder klar med faglig rådgivning – både til foreninger, kiosker, caféer og andre erhvervskunder.
Hvad med energiforbruget?
Mange spørger, hvorfor energimærkningen ikke er bedre på disse skabe. Svaret er enkelt: Når et køleskab har glaslåge, slipper der naturligt mere kulde ud, fordi glasset ikke isolerer som en lukket front. Derfor vil energimærket sjældent være A eller B.
Men du kan selv gøre meget for at mindske strømforbruget:
Køl drikkevarerne ned i kølerum eller industrikøleskab, inden du fylder dem i skabet
Sluk for skabet, når det ikke er i brug i længere perioder
Sluk LED-belysningen om natten, hvis ikke skabet står synligt for kunder.
Placer skabet et køligt sted, væk fra ovne, sollys og andre varmekilder
Justér temperaturen rigtigt – mellem 4–5 °C er som regel nok til drikkevarer
Undgå at åbne døren unødvendigt ofte, især i travle miljøer. Hver åbning lader varm luft ind og øger belastningen på kompressoren
Disse små greb gør en mærkbar forskel – især i en travl sommerperiode, hvor døren til skabet åbnes mange gange om dagen.
Hvor stort et flaskekøleskab skal du vælge?
Overvej, hvor mange liter du har brug for – og hvor meget gulvplads du har. De mest populære størrelser rummer typisk mellem 300 og 400 liter, hvilket passer til de fleste kiosker og foreningslokaler.
Har du behov for mere kapacitet eller to døre? Så har vi også dobbelte køleskabe med glaslåge, som kan leveres hurtigt.
Skal du bruge et nyt flaskekøleskab – og det skal være hurtigt?
Vi har billige flaskekøleskabe klar til afsendelse – og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige model til dit behov. Vores rådgivning er personlig og faglig, og vi kender forskellen på et køleskab til en butik og et til et forsamlingshus.
Glatte gulve og lange vagter kræver mere end almindelige sko
Et professionelt køkken er ikke bare varmt og hektisk – det er også fyldt med risici. Fedtstænk, spildt vand og glatte klinker er hverdag, og det sidste du har brug for, er at glide, mens du bærer varme gryder eller tunge bakker. Almindelige sneakers eller kondisko dur ikke. De er ikke lavet til det miljø, du arbejder i.
Alligevel ser vi alt for ofte, at der bliver sparet på køkkensko – og det er en dyr fejltagelse i længden.
Dårlige arbejdssko i køkkenet går ud over både sikkerhed og kroppen
Måske kender du følelsen: Dine fødder dunker efter en lang vagt. Du spænder i lænden. Og du har været lige ved at glide flere gange i løbet af dagen. Det slider – både på kroppen og på effektiviteten.
Dårlige eller forkerte arbejdssko til køkkenet giver:
Øget risiko for faldulykker og arbejdsskader
Trætte ben og smerter i knæ, hofter og ryg
Fugtige fødder og ubehag i varme omgivelser
En utryg og ineffektiv arbejdsgang
Der er ikke noget quickfix – men der findes en løsning, som mange overser.
Sika – skridsikre sko, der er skabt til køkkenet
Hos Jyske Storkøkken anbefaler vi skridsikre køkkensko fra Sika. Det er det mest populære brand i vores sortiment – og med god grund. Sikas sko er udviklet i samarbejde med fagfolk, der ved, hvad det kræver at stå i et varmt, vådt og krævende køkken i 8-12 timer om dagen.
De forener sikkerhed, komfort og funktionalitet i ét – uden at gå på kompromis med hverken design eller holdbarhed.
Fordelene ved skridsikre sko fra Sika
Skridsikre såler godkendt til professionelle køkkenmiljøer
Stødabsorberende indersåler, som aflaster fødder og led
Vaskbare og åndbare materialer – god hygiejne hele dagen
Modeller med elastik i stedet for snørebånd – hurtige at tage på
Modeller med vandafvisende overflade, der holder fødderne tørre
Med Sika får du sko til køkkenet, der er lavet til jobbet – ikke bare til at ligne det.
Klar til at tage din arbejdsdag seriøst – nedefra og op?
Det kræver meget at arbejde i et professionelt køkken. Derfor skal dine sko ikke være endnu en belastning. Når du vælger de rigtige sikkerhedssko til køkkenet, får du ikke bare færre arbejdsskader – du får også mere overskud og færre smerter i kroppen.
Er du i tvivl om, hvilken model der passer til dine behov? Så tag fat i os på 86812627 eller [email protected] – vi guider dig gerne til det rette valg.
Opvaskebakke til vinglas med rum og rammer gør hverdagen lettere og glassene sikrere
Det kræver ikke meget. To vinglas, der rammer hinanden i det forkerte øjeblik – og så siger det knæk. Når vandtrykket i industriopvaskeren banker løs, kan selv det dyreste glas gå i stykker på et sekund. Og så er det ikke bare et glas, der er væk – det er tid og penge, du ikke får igen. Hvis du vasker og transporterer glas dagligt, ved du, hvor vigtigt det er, at de står stabilt og er godt beskyttet. Det er præcis her, de rumdelte opvaskebakker kommer ind i billedet. Med de rigtige bakker, afstandsrammer og eventuelt et låg, kan du vaske, opbevare og transportere vinglas uden at få skår i glassene.
Hvorfor rumdelte opvaskebakker er bedst til vinglas
Når glassene får hvert sit rum, står de fast og uden direkte kontakt med hinanden – også når vandet sprøjter fra alle sider. Det forhindrer ikke bare skår, men sikrer også, at glassene bliver ordentligt rene, fordi de ikke skygger for hinanden i vasken. De rumdelte opvaskebakker fås med forskellige antal rum (9, 16, 25, 36 og 49), og det afgørende er, at rummets størrelse passer til glassets diameter. Er hullet for stort, kan glasset vælte. Er det for småt, kan det ikke komme ordentligt ned. Derfor finder du indvendige mål på hvert produkt i webshoppen, så du kan vælge den bakke, der passer til netop dine glas.
Nogle gange er højden på opvaskebakken simpelthen ikke nok – især hvis du arbejder med høje vinglas eller specialglas. Men det er der råd for: Du kan bygge én eller flere afstandsrammer ovenpå opvaskebakken, så hele glassets højde dækkes. Det beskytter glasset fra top til bund – og gør det muligt at stable bakker med glas ovenpå hinanden, uden at noget bliver klemt. Rammerne klikkes fast og sidder permanent, så du slipper for at samle og skille ad hver gang. Det sparer både tid og besvær i en travl hverdag.
Transport og opbevaring af vinglas – professionel og
praktisk løsning
Det er ikke kun under opvask, at vinglas har brug for beskyttelse. Måske skal de flyttes fra opvask til opbevaring – eller med til et arrangement. I begge tilfælde giver det ro i maven at bruge en opvaskebakke med tilhørende rammer og låg. Under transport er det en klar fordel, hvis bakken og afstandsrammerne dækker hele glassets stilk og skål, så glassene står fuldt beskyttet. Det gør det muligt at stable bakkerne oven på hinanden uden pres på selve glasset – og uden risiko for skader. Topper du rammen af med et låg, beskytter det mod støv og snavs, når bakkerne står i reolen eller skal flyttes. Samtidig holder hele løsningen sig stabil under køkkenets mange løft, flyt og rul.
Sådan vælger du den rigtige løsning
Mål diameteren på dine vinglas, og vælg en opvaskebakke, hvor rummets størrelse passer – uden for meget luft omkring.
Mål højden på glasset og kombiner bakken med én eller flere afstandsrammer, indtil hele glasset er dækket.
Overvej låg, hvis du opbevarer glassene i længere tid eller flytter dem mellem lokationer.
Det er enkelt – men det gør en verden til forskel for både sikkerheden og effektiviteten i dit køkken.
Skal du bruge en komplet løsning til opvask og opbevaring af vinglas? Vi har et stort udvalg af rumdelte opvaskebakker, afstandsrammer og låg. Se sortimentet og de indvendige mål her – eller kontakt os for personlig vejledning.
Undgå glidende glas og spild i travl servering. I dette blogindlæg ser vi på, hvorfor en tjenerbakke med antiskrid er et must i caféer, restauranter og kantiner – især når udeserveringen kalder.
Det lyder måske som en lille ting – men for gæsten i restauranten kan det være en reel irritation: Man sidder til bords, midt i en samtale, men bliver ved med at kæmpe med gaflen for at få fat i et salatblad. Det glider af igen og igen. Til sidst føles det, som om man skal stikke salaten ihjel. Det virker kluntet. Man mister fokus på selskabet – og i værste fald får man indtryk af, at stedet ikke har styr på detaljerne.
Problemet er ikke salaten. Det er gaflen. Mange billige bestikserier har flade, sløve takker, der ikke griber maden ordentligt. Og så bliver selv noget så simpelt som en grøn salat til et irritationsmoment. I et professionelt setup, hvor både funktion og oplevelse tæller, er det bare ikke godt nok.
Det handler ikke kun om salat
Hvis gaflen giver op over for et salatblad, hvad sker der så, når den møder glat pasta, mørt kød eller et stykke fisk? Svaret er desværre ofte det samme: Den glider af. Og det efterlader gæsten med fornemmelsen af, at der er noget, der ikke helt spiller.
Bestik er ikke bare en praktisk nødvendighed – det er en vigtig del af den samlede spiseoplevelse. Det skal ikke bare se godt ud på bordet, men fungere i hånden og i munden. Når det svigter på det basale, som at få fat i maden første gang, så risikerer du, at gæsten mister flowet i måltidet. Og i restaurationsbranchen er det netop detaljerne, der adskiller det gennemsnitlige fra det gennemførte.
Mepra laver bestik, der fungerer i praksis – ikke kun på papiret. Hver gaffel er designet med tanke på det professionelle køkken og de små detaljer, som gør hverdagen lettere. De let buede takker i 3D-form griber fat i maden, så du – eller din gæst – får salatbladet med i første forsøg. Det er en lille ting, der gør en stor forskel ved bordet.
Det er dét, vi kalder salatbladstesten. Og Mepra består den – hver gang.
Mepra er italiensk kvalitetsbestik, udviklet til HORECA-brug. Det er fremstillet i massivt rustfrit stål og holder til intensiv brug – uden at gå på kompromis med æstetikken. Uanset om du dækker op i kantinen, på hotellet eller i en restaurant med høje forventninger, får du bestik, der understøtter den oplevelse, du ønsker at give dine gæster.
Og vil du skille dig yderligere ud, kan Mepra også levere bestik i forskellige designs og finishes – eller med dit eget logo indgraveret. Det giver dig mulighed for at sætte dit præg på detaljerne og tilbyde dine gæster en helt unik helhedsoplevelse.
Vil du først læse mere om, hvorfor en Quooker er en god investering til det professionelle køkken? Læs vores guide her.
En Quooker er en gamechanger for professionelle køkkener i mindre erhvervsvirksomheder som kontorer, institutioner og skoler. Den sparer tid, øger effektiviteten og reducerer energiforbruget ved altid at have kogende vand klar. Men hvilken Quooker-beholder passer bedst til dit behov? Det afhænger af flere faktorer som kapacitet, brugsmønster og adgang til varmt vand.
Hvilken Quooker-beholder skal du vælge?
Når du vælger en Quooker, er det vigtigt at tage højde for, hvor meget varmt vand dit køkken har brug for, og om du allerede har en eksisterende varmtvandsforsyning. Her er en oversigt over de mest relevante Quooker-beholdere til erhverv:
Quooker PRO3 – Perfekt til mindre køkkener med et begrænset behov for kogende vand. Den leverer 3 liter kogende vand ad gangen, hvilket svarer til et almindeligt husholdningsbehov. Ideel til kontorer og mindre kantiner.
Quooker COMBI – En fleksibel løsning, der både leverer kogende og varmt vand (50-60°C). Perfekt til køkkener, der ikke har en separat varmtvandsforsyning, da den fungerer som en mini-vandvarmer. Den leverer 7 liter kogende vand ad gangen og er derfor ideel til erhvervsbrug.
Quooker COMBI+ – Den ultimative løsning, hvis du vil have ubegrænset varmt vand. Denne beholder kobles direkte til den kolde og varme vandforsyning og sikrer konstant adgang til både kogende og varmt vand.
Quooker CUBE - Tilføj en Quooker Cube til din valgte beholder og få adgang til afkølet vand - med eller uden brus.
Hvad koster en Quooker?
Prisen på en Quooker afhænger af, hvordan du sammensætter din løsning. En komplet Quooker-installation består af:
En beholder, der opvarmer vandet
En kompatibel Quooker-hane ( Du finder et bredt udvalg af designs fra Quooker)
Montering og installation
Du kan finde priser på de forskellige beholdere og udvalgte vandhaner i vores webshop. For en præcis pris på en løsning, der passer til din virksomhed, anbefaler vi, at du kontakter os for et skræddersyet tilbud.
Tilbud på Quooker – få en løsning, der passer til dit køkken
Hos Jyske Storkøkken hjælper vi dig med at finde den rigtige Quooker til dit professionelle køkken. Vi vejleder dig i valg af beholder og vandhane, så du får en løsning, der matcher dit behov – uanset om det er til et kontor, en institution eller en kantine. Kontakt os i dag via vores for at få et personligt tilbud.
En Quooker i det professionelle køkken sparer tid, energi og plads, samtidig med at den forbedrer hygiejnen og gør hverdagen lettere. Læs, hvordan en Quooker kan optimere din arbejdsdag – og kontakt os for et personligt tilbud.