Sådan beskytter du dine vinglas i opvask – og under transport

kurve glas til transport og opvaske

Opvaskebakke til vinglas med rum og rammer gør hverdagen lettere og glassene sikrere

Det kræver ikke meget. To vinglas, der rammer hinanden i det forkerte øjeblik – og så siger det knæk. Når vandtrykket i industriopvaskeren banker løs, kan selv det dyreste glas gå i stykker på et sekund. Og så er det ikke bare et glas, der er væk – det er tid og penge, du ikke får igen.
Hvis du vasker og transporterer glas dagligt, ved du, hvor vigtigt det er, at de står stabilt og er godt beskyttet. Det er præcis her, de rumdelte opvaskebakker kommer ind i billedet.
Med de rigtige bakker, afstandsrammer og eventuelt et låg, kan du vaske, opbevare og transportere vinglas uden at få skår i glassene. 

Hvorfor rumdelte opvaskebakker er bedst til vinglas

Når glassene får hvert sit rum, står de fast og uden direkte kontakt med hinanden – også når vandet sprøjter fra alle sider. Det forhindrer ikke bare skår, men sikrer også, at glassene bliver ordentligt rene, fordi de ikke skygger for hinanden i vasken.
De rumdelte opvaskebakker fås med forskellige antal rum (9, 16, 25, 36 og 49), og det afgørende er, at rummets størrelse passer til glassets diameter. Er hullet for stort, kan glasset vælte. Er det for småt, kan det ikke komme ordentligt ned. Derfor finder du indvendige mål på hvert produkt i webshoppen, så du kan vælge den bakke, der passer til netop dine glas.

Brug afstandsrammer, når højden ikke er nok

Nogle gange er højden på opvaskebakken simpelthen ikke nok – især hvis du arbejder med høje vinglas eller specialglas. Men det er der råd for: Du kan bygge én eller flere afstandsrammer ovenpå opvaskebakken, så hele glassets højde dækkes.
Det beskytter glasset fra top til bund – og gør det muligt at stable bakker med glas ovenpå hinanden, uden at noget bliver klemt. Rammerne klikkes fast og sidder permanent, så du slipper for at samle og skille ad hver gang. Det sparer både tid og besvær i en travl hverdag.

Transport og opbevaring af vinglas – professionel og praktisk løsning

Det er ikke kun under opvask, at vinglas har brug for beskyttelse. Måske skal de flyttes fra opvask til opbevaring – eller med til et arrangement. I begge tilfælde giver det ro i maven at bruge en opvaskebakke med tilhørende rammer og låg.
Under transport er det en klar fordel, hvis bakken og afstandsrammerne dækker hele glassets stilk og skål, så glassene står fuldt beskyttet. Det gør det muligt at stable bakkerne oven på hinanden uden pres på selve glasset – og uden risiko for skader.
Topper du rammen af med et låg, beskytter det mod støv og snavs, når bakkerne står i reolen eller skal flyttes. Samtidig holder hele løsningen sig stabil under køkkenets mange løft, flyt og rul.

Sådan vælger du den rigtige løsning

  1. Mål diameteren på dine vinglas, og vælg en opvaskebakke, hvor rummets størrelse passer – uden for meget luft omkring.
  2. Mål højden på glasset og kombiner bakken med én eller flere afstandsrammer, indtil hele glasset er dækket.
  3. Overvej låg, hvis du opbevarer glassene i længere tid eller flytter dem mellem lokationer.

Det er enkelt – men det gør en verden til forskel for både sikkerheden og effektiviteten i dit køkken.


Skal du bruge en komplet løsning til opvask og opbevaring af vinglas?
Vi har et stort udvalg af rumdelte opvaskebakker, afstandsrammer og låg. Se sortimentet og de indvendige mål her – eller kontakt os for personlig vejledning.

Vasker din industriopvasker ikke rent?

Der kan være flere grunde til, at du ikke er tilfreds med vaskeresultatet i din opvaskemaskine. Måske bliver tallerkener og glas ikke ordentligt rene, eller servicet føles fedtet? Det behøver ikke at betyde, at din opvaskemaskine ikke fungerer ordentligt.

Læs mere

Sæbe og afspændingsmiddel til industriopvasker

Sæbe og afspændingsmiddel til industriopvaskemaskine

Sæbe og afspændingsmiddel til din industriopvasker er altafgørende for et godt vaskeresultat. Heldigvis har de fleste industriopvaskemaskiner en indbygget pumpe til sæbe og afspænding, så den selv klarer doseringen. Der er dog alligevel nogle ting, som du er nødt til at huske på, når du køber sæbe og afspændingsmiddel til din industriopvaskemaskine. 

Du må ikke skifte til et andet sæbemærke uden at gøre følgende

  • Sørg for at skylle slangerne til pumperne grundigt igennem inden skift. Hvis ikke du gør dette, og to forskellige kemiske produkter blandes, kan opvaskesæben krystallisere, hvormed din pumpe risikere at blive ødelagt, og det er dyrt at skifte. Du kan skylle slangerne ved at sætte slangen ned i en spand lunken vand, og lade maskinen kører et par omgange, hvor pumpen trækker det lunkne vand ind i stedet for sæbe. 
  • Sørg for at få en professionel sæbemand ud og justere doseringen på din opvaskemaskine, hvis du har skiftet sæbe eller afspændingsmiddel. Både for lidt eller for meget doseret sæbe eller afspændingsmiddel kan ødelægge dit vaskeresultat. 

Kan du spare penge ved at skifte til et billigere sæbemærke?

Hvis du allerede har et godt vaskereultat i din opvaskemaskine, kan det ofte ikke svarer sig at begynde at skifte sæbe og/eller afspændingsmiddel. De penge du eventuelt kan sparer, hvis du finder et godt tilbud på sæbe, vil ofte være tabt igen i processen, for at opnå det samme gode vaskeresultat.

Derudover er der stor forskel på koncentrationen på de forskellige opvaskesæber. De billigere sæber er ofte mindre koncentrerede, så du skal bruge meget mere sæbe, og du sparer derfor ikke penge på det. Vi har fx oplevet, at kunder har valgt en dårlig sæbe, hvor sæbepumperne slet ikke kan tage nok sæbe ind, for at kunne give et ordentligt vaskeresultat, fordi koncentrationen i sæben var så dårlig. 

Derfor kan du spare dig selv for meget besvær ved at finde en god sæbe til at starte med og holde ved det.

Har du til gengæld et dårligt vaskeresulat, skal du overveje, om du skal have fundet en bedre sæbe eller om din sæbe- og/eller afspændingspumpe trænger til en justering. Er doseringen for lav, kan det betyde, at opvasken ikke bliver ordenlig rent eller ikke tørre godt nok. Er doseringen for høj, vil der i stedet kunne komme en fedtet hinde på opvasken efter vask. 

 

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at ringe til os på 86812627