FAQ - Mest stillede spørgsmål


Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe!
Vi har samlet de mest stillede spørgsmål her, så du hurtigt kan finde svar. Uanset om det handler om bestilling, levering eller returnering, kan du finde informationen nedenfor.
Er du stadig i tvivl om noget, eller gider du ikke bruge tid på at læse en FAQ? Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail – vi står klar til at hjælpe dig!
Bestilling & Betaling
Kan jeg handle som privatkunde hos Jyske Storkøkken?
Ja. Du er velkommen til at handle hos os som privatkunde – både på webshoppen og i vores showroom.
Hvilke betalingsmuligheder tilbyder I?
Du kan betale med kort, MobilePay, faktura, EAN eller leverandørservice.
Kan jeg betale med EAN-nummer?
Ja. Du kan vælge EAN under betalingsmetoder og udfylde feltet med dit EAN-nummer. Nye kunder uden en aftale vil blive bedt om at betale forud, inden ordren sendes.
Kan jeg få en faktura i stedet for at betale med kort?
Ja. Du kan vælge "Faktura" under betalingsmetoder. Hvis du ikke har en betalingsaftale med os, vil du modtage en faktura til forudbetaling, inden vi sender din ordre.
Kan jeg tilføje varer til en ordre, der allerede er afgivet?
Ja. Ring eller skriv til os hurtigst muligt. Hvis din ordre ikke er afsendt endnu, kan vi stadig nå at tilføje varer.
Kan jeg fortryde eller annullere en ordre?
Hvis din ordre ikke er afsendt endnu, kan vi ofte annullere den. Kontakt os hurtigst muligt for at høre om dine muligheder.
Kan jeg få en rabataftale, hvis jeg handler stort ind?
Er du erhvervskunde, kan du få en rabataftale hos os. Læs mere her
Kan jeg oprette en konto som erhvervskunde?
Som erhvervskunde kan du oprette et virksomhedslogin hos os. Har du en rabataftale, kan den tilføjes til dit login, så du ser dine egne priser, når du er logget ind. Det er også muligt at oprette flere logins til en virksomhedskonto, hvis flere i din virksomhed skal kunne handle. Opret en konto her
Fragt & Levering
Hvad koster fragt?
Fragtprisen afhænger af vægt og volumen. Den præcise pris beregnes i checkout.
Hvor lang er leveringstiden?
Normalt leverer vi inden for 1-3 hverdage, hvis varen er på lager. Ved specialbestillinger eller restordre kan leveringstiden være længere.
Kan jeg afhente min ordre hos jer?
Ja, du kan vælge afhentning i vores showroom i Silkeborg. Du får besked, når din ordre er klar.
Leverer I til udlandet?
Nej. Vi leverer som udgangspunkt kun inden for Danmarks grænser.
Kan jeg få min ordre leveret på en bestemt dato?
Ja, i de fleste tilfælde kan vi aftale en ønsket leveringsdato. Skriv det i kommentarfeltet ved bestilling eller kontakt os.
Hvilket fragtfirma bruger I?
Vi anvender GLS og Danske Fragtmænd. Fragtfirmaet vælges afhængigt af ordrens størrelse og indhold.
Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme ved levering?
Det afhænger af fragtfirmaet. GLS vil tage pakken med til nærmeste pakkeshop, hvor du kan afhente den. Ved levering med Danske Fragtmænd bliver ordren taget med tilbage til fragtterminalen, og du skal herefter aftale en ny levering. Det er derfor vigtigt, at du giver os besked, hvis du ikke kan være hjemme til at modtage din pakke. Skriv gerne en kommentar til ordren, hvis pakken må stilles uden kvittering.
Kan jeg få min ordre båret ind?
Som udgangspunkt leveres en ordre kun til kantsten (pakker undtaget). Har du brug for hjælp til at få båret et køleskab eller tungt udstyr ind, kan du kontakte os, så finder vi en løsning. Indbæring er for egen regning.
Kan jeg få leveret min ordre i weekenden?
Nej, vores leveringer sker kun på hverdage.
Kan jeg bestille levering til en anden adresse end faktureringsadressen?
Ja, du kan angive en separat leveringsadresse ved checkout.
Returnering & Reklamation
Kan jeg returnere en vare, hvis jeg fortryder mit køb?
Ja, men kun hvis varen er ubrugt og i original emballage. Kontakt os inden returnering.
Hvordan returnerer jeg en vare?
Kontakt os først for at få en returformular. Returfragten betales af kunden, medmindre der er tale om en fejl fra vores side. Læs mere om returnering her
Hvad gør jeg, hvis min vare er beskadiget ved modtagelse?
Tag billeder af skaden samt emballagen og kontakt os hurtigst muligt, så vi kan finde en løsning.
Hvor lang reklamationsret har jeg?
Der er 12 måneders reklamationsret på erhvervskøb og 24 måneder for private i henhold til købeloven.
Hvem betaler returfragten?
Hvis du returnerer en vare pga. fortrydelse, betaler du selv fragten. Hvis vi har sendt en forkert eller defekt vare, dækker vi returfragten.
Hvordan reklamerer jeg over en defekt vare?
Send en mail med ordrenummer, beskrivelse og billeder af fejlen, så hjælper vi dig videre.
Kan jeg returnere en vare, hvis jeg har taget den i brug?
Nej, vi kan kun tage varer retur, hvis de er ubrugte og i original emballage.
Produkter & Sortiment
Har I reservedel til jeres produkter?
Ja, vi kan ofte skaffe reservedele til vores produkter. Kontakt os med oplysninger om det produkt, du mangler en reservedel til.
Har I servicefolk, der kan hjælpe med reparation og service?
Vi har ikke vores egne servicefolk, men vi arbejder sammen med dygtige servicefolk i hele landet. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.
Laver I også hele køkkener?
Ja! Skal du renovere eller bygge et nyt professionelt køkken, står vi klar til at hjælpe dig med alt fra indretning af køkkenet til levering og montering af hele din køkkenløsning.
Andet
Har I en outlet-sektion med nedsatte varer?
Ja, vi har en outlet-sektion med nedsatte varer, så længe lager haves. Du kan se outletvarer i vores showroom eller på webshoppen.
Tilbyder I leasing eller leje af udstyr?
Vi hjælper gerne med at sætte en leasingaftale op med en af vores samarbejdspartnere. Kontakt os og hør nærmere.
Kan jeg få et tilbud på større indkøb?
Ja, vi laver gerne et tilbud, hvis du skal bruge større mængder.
Har I kundeservice, og hvordan kontakter jeg jer?
Ja, du kan kontakte os på telefon, mail eller via kontaktformularen på hjemmesiden.
Hvordan tilmelder jeg mig jeres nyhedsbrev?
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev via hjemmesiden og få gode tilbud samt nyheder om vores sortiment. Tilmeld dig her