Et billede af Anne Kathrine Holm

Anne Kathrine Holm

Ballonglas er tilbage – det klassiske forsamlingshusglas fås igen

De klassiske Ballon vinglas i ny version

Der er næppe mange forsamlingshuse, selskabslokaler eller kantiner i Danmark, hvor man ikke har stødt på det klassiske ballonglas. I årtier har det runde vinglas været fast inventar til fester, generalforsamlinger og fællesspisning. Leder du efter andre typer glas, kan du også se vores udvalg af vinglas til restaurant og storkøkken.

Derfor skabte det også en del frustration, da det populære ballonglas fra Arcoroc udgik af produktion. Mange steder stod pludselig med et problem: Hvad gør man, når man mangler glas – men ikke kan købe flere af dem, man allerede har?

Heldigvis er løsningen nu kommet.

Det klassiske ballonglas produceres igen

Glasset er nu tilbage i produktion fra en ny producent. Designet er det samme, men navnet staves nu Balon med ét L.

Det betyder, at du igen kan købe de velkendte glas med:

  • Den karakteristiske runde ballonform
  • Samme størrelser som de tidligere modeller
  • En solid konstruktion, der tåler mange opvaske

For forsamlingshuse og selskabslokaler betyder det noget helt konkret: Du kan supplere dine eksisterende glas uden at skulle skifte hele serien.

Hvorfor er ballonglas så populære?

Ballonglas har i mange år været et praktisk valg til steder med mange gæster. Formen er klassisk og enkel, og glasset fungerer både til vin og vand.

Samtidig er glasset robust, hvilket gør det velegnet til steder hvor service bruges flittigt og vaskes mange gange.

Derfor finder man ofte ballonglas i forsamlingshuse, selskabslokaler, kantiner, caféer og Kulturhuse. Kort sagt alle steder, hvor der skal serveres til mange mennesker.

Samme størrelser som de gamle glas

Et af de vigtigste krav til de nye Balon glas har været, at størrelserne matcher de tidligere modeller.

Det gør det muligt at udskifte knuste glas eller supplere lageret uden at skulle udskifte hele samlingen.

Balon glassene fås blandt andet i:

Balon vinglas 25 cl
Balon vinglas 19 cl

Begge størrelser svarer til de klassiske glas, som mange allerede har stående i deres skabe.

Et praktisk vinglas til mange typer servering

Den runde form gør glasset velegnet til flere typer servering. I mange forsamlingshuse bruges det både til rødvin, hvidvin og vand.

Det gør det til et fleksibelt glas, der kan bruges til alt fra hverdagsarrangementer til større fester.

Har du også stået og manglet ballonglas?

Hvis du tidligere har haft svært ved at finde erstatning for de klassiske ballonglas, er der nu en løsning igen.

De nye Balon glas gør det nemlig muligt at holde fast i den velkendte stil og supplere eksisterende glas. Du finder dem i kategorien med vinglas på webshoppen. 

Hvilken kokkejakke skal du vælge til dit køkken?

Valg af kokkejakker til det professionelle køkken

Valget af kokkejakke afhænger først og fremmest af arbejdsmiljøet i køkkenet. Mange professionelle køkkener vælger kokkejakker med lange ærmer, fordi de beskytter mod varme og sprøjt fra madlavningen. Korte ærmer kan til gengæld være en fordel i varme køkkener, hvor ventilation og komfort er vigtig. Farven vælges ofte ud fra køkkenets stil – klassisk hvid eller mere moderne sort.

Kokkejakken er mere end bare en uniform

I et travlt køkken er kokkejakken ikke bare en del af uniformen. Den er en del af arbejdsredskabet.

Den skal kunne holde til varme, damp og fedtsprøjt fra komfurer og pander. Den skal være behagelig at arbejde i gennem en lang vagt. Og så skal den kunne tåle at komme i vask igen og igen uden at miste form eller komfort.

Derfor er professionelt kokketøj designet til noget helt andet end almindeligt arbejdstøj. Stoffet skal være slidstærkt, pasformen skal give bevægelsesfrihed, og detaljerne skal fungere i en travl hverdag.

Korte eller lange ærmer?

Når kokke vælger kokkejakke, er spørgsmålet om ærmer næsten altid det første.

Den klassiske kokkejakke med lange ærmer er stadig standard i mange restauranter og storkøkkener. Den giver en ekstra beskyttelse mod varme, damp og sprøjt, når der arbejdes ved komfur eller ovn.

Korte ærmer kan til gengæld være en fordel i varme køkkener, hvor temperaturen hurtigt stiger. Her kan en lettere jakke give lidt mere luft og gøre arbejdsdagen mere behagelig.

Der er derfor ikke ét rigtigt valg – det handler mest om køkkenets arbejdsmiljø og temperatur.

Hvid eller sort kokkejakke?

Farven på kokkejakken handler i høj grad om stil og identitet.

Den hvide kokkejakke er den klassiske løsning. Den forbindes stadig med det traditionelle restaurantkøkken og signalerer renhed og professionalisme. Mange foretrækker også hvid, fordi jakkerne typisk kan vaskes ved høj temperatur.

Den sorte kokkejakke er blevet mere populær i moderne restauranter, caféer og åbne køkkener. Den giver et mere nutidigt udtryk, og samtidig er små pletter mindre synlige i løbet af en travl service.

Begge dele fungerer fint i professionelle køkkener – valget handler mest om udtryk.

Komfort betyder mere end man tror

Når man står i køkkenet en hel dag, bliver komforten hurtigt vigtigere end man lige tænker over.

En god kokkejakke skal give bevægelsesfrihed i skuldre og arme, så den ikke strammer, når man arbejder hurtigt. Samtidig skal stoffet være let og åndbart, så varmen ikke bliver for tung i løbet af dagen.

Mange moderne kokkejakker er derfor designet med små detaljer, der gør en forskel i hverdagen. Det kan være stræk i materialet, en særlig trådretning under ærmerne eller praktiske trykknapper, der gør jakken hurtig at tage af og på.

En del af et samlet sæt kokketøj

I de fleste køkkener er kokkejakken kun én del af arbejdstøjet. Den bruges typisk sammen med kokkebukser, praktiske forklæder og skridsikre kokkesko.

Når arbejdstøjet fungerer som en samlet løsning, bliver det både mere komfortabelt at arbejde i og giver et mere professionelt udtryk i køkkenet.

Find den rigtige kokkejakke til jeres køkken

Den rigtige kokkejakke afhænger i sidste ende af køkkenets arbejdsmiljø, temperaturen i køkkenet og det udtryk, restauranten ønsker.

Vil du se vores udvalg af kokkejakker til restaurant og storkøkken, finder du dem her på siden. Og har du brug for en bestemt model eller farve, hjælper vi også gerne med at finde den rigtige løsning.

Ring til os på 86812627 eller skriv til [email protected], hvis du vil høre mere.

Hvor stor kartoffelskrællemaskine skal du vælge?

Er 10, 20 eller 30 kg den rigtige størrelse? Få hjælp til at vælge den rette kartoffelskrællemaskine til kantine, restaurant eller produktionskøkken – baseret på kapacitet og daglig drift.

Læs mere

Hvorfor bruger et displaykøleskab mere strøm?

Energimærkning på køleskab med glaslåge forklaret

Mange spørger os:
“Hvorfor er energimærket ikke bedre på de her skabe?”

Det korte svar er enkelt. Et køleskab med glaslåge isolerer dårligere end et lukket køleskab med massiv, isoleret dør. Glas slipper mere varme ind – og så skal kompressoren arbejde mere for at holde temperaturen.

Derfor vil et displaykøleskab sjældent have energimærke A eller B.

Det betyder ikke, at skabet er dårligt. Det betyder, at det er bygget til synlighed og salg – ikke maksimal isolering.

Vil du se vores udvalg af professionelle displaykøleskabe, finder du dem her:

Glaslåge koster på isoleringen – og det er helt naturligt

Forestil dig forskellen på en termokasse og et vindue. Begge kan holde på kulden, men den ene er bedre isoleret end den anden.

Et klassisk industrikøleskab har en massiv, isoleret dør. Et displaykøleskab har en glasflade, så kunderne kan se varerne. Den synlighed er hele pointen – men den påvirker energiforbruget.

Samtidig står et køleskab med glaslåge typisk i et salgsområde. Her er der højere rumtemperatur, flere døråbninger og mere aktivitet end i et baglokale. Det er hårdere arbejdsbetingelser.

Hvorfor energimærket sjældent er i top

Energimærkningen beregnes under faste testforhold. Når fronten består af glas, påvirker det resultatet direkte.

Derfor er det helt normalt, at energimærket på et displaykøleskab ikke ligger i den højeste klasse. Det er ikke et tegn på dårlig kvalitet – det er en konsekvens af konstruktionen.

Man kan sige det sådan:
Et displaykøleskab er en del af salgsarealet. Det skal vise produkterne frem. Det skal få drikkevarerne til at se kolde og indbydende ud. Det er en investering i omsætning – ikke kun i opbevaring.

Det kan du selv gøre for at reducere strømforbruget

Selvom glas isolerer dårligere, kan du stadig påvirke elregningen i den rigtige retning:

 

  • Køl drikkevarerne ned på forhånd i et industrikøleskab eller kølerum
  • Sluk for skabet i perioder, hvor det ikke er i brug
  • Sluk LED-belysningen om natten, hvis skabet ikke skal fungere som blikfang
  • Placér skabet væk fra direkte sollys, ovne og andre varmekilder
  • Indstil temperaturen korrekt – 4–5 °C er som regel rigeligt til drikkevarer
  • Undgå unødvendige døråbninger, især i travle perioder

Det er små justeringer, men i en sommerperiode med mange åbninger kan forskellen mærkes.

Placeringen betyder mere, end mange tror

Vi ser ofte displaykøleskabe stå lige ved en sydvendt glasfacade eller tæt på en varmluftsovn. Her arbejder skabet konstant mod omgivelserne.

God ventilation omkring kondensatoren er også afgørende. Hvis skabet står klemt inde uden luft, skal kompressoren køre længere for at komme af med varmen.

Det er ikke altid selve skabet, der er problemet. Det er omgivelserne.

Skal man så vælge noget andet?

Nej.

Et displaykøleskab eller flaskekøleskab er ofte helt afgørende i caféer, kantiner og restauranter. Produkterne skal kunne ses. Det øger salget og gør det nemt for kunderne at vælge.

Men det er vigtigt at have realistiske forventninger til energiforbruget – og at bruge skabet fornuftigt.

Kort sagt

  • Glaslåger isolerer dårligere end massive døre
  • Energimærket er sjældent i topklasserne
  • Det skyldes konstruktionen – ikke kvaliteten
  • Placering og brug har stor betydning
  • Små ændringer i hverdagen kan reducere strømforbruget mærkbart

Condibøtter til fryser – tåler de frost?

Condibøtter i frostkvalitet

Putter du også dine condibøtter i fryseren – og oplever, at de flækker?
Så er du ikke den eneste. I mange professionelle køkkener bliver de klassiske klare plastbøtter brugt til både opbevaring, forberedelse og nedfrysning. Det virker praktisk – lige indtil bøtten sprækker, indholdet ryger ud, og du har en halv fond frosset fast i fryseren.

Den klassiske condibøtte er nemlig ikke godkendt til frost. Klar plast bliver stiv og sprød ved lave temperaturer, og det gør bøtterne sårbare over for stød, tryk og selv små bevægelser, når de er frosne.

Og det sker selvfølgelig, når du har mest travlt.

Hvad sker der med plast i frost?

Vi har nu fået vores bedst sælgende condibøtter – 1,5, 3 og 5 liter – i en ny udgave, der tåler temperaturer fra -20 °C til +40 °C.

Den nye variant er let mat i plasten (i stedet for helt gennemsigtig), så du nemt kan kende forskel. De passer i øvrigt sammen med dine eksisterende låg og stabler ligesom de gamle.

Du kan tilkøbe tætsluttende låg med pillefingersikring, som gør det svært for nysgerrige hænder (og tyngdekraften) at komme til indholdet ved et uheld. Perfekt til både fryser og transport.

Hvad betyder “frostegnet” i praksis?

Når en condibøtte er frostegnet, betyder det, at plasttypen er testet til lave temperaturer. De modeller, vi fører, tåler typisk ned til -20 °C, hvilket gør dem velegnede til almindelig fryserdrift i professionelle køkkener.

Det betyder ikke, at plasten bliver blød i frost. Det betyder, at den bevarer sin styrke og ikke sprækker ved normal brug.

Det er især relevant, hvis du fryser:

  • Saucer og fond

  • Forberedte komponenter

  • Overskydende råvarer

  • Produkter, der skal portionsanrettes senere

Når bøtterne bruges som en fast del af produktionen, skal de kunne holde til det.

Du kan se vores frostegnede condibøtter her:

Kan alle condibøtter komme i fryseren?

Nej – og det er her mange bliver i tvivl.

En plastbøtte kan sagtens se robust ud, men hvis producenten ikke angiver frostegenskaber, er den typisk kun beregnet til køl. Den kan fungere fint ved 4–5 °C, men ikke nødvendigvis ved -18 °C.

Derfor bør du altid tjekke temperaturintervallet. Hvis det ikke er dokumenteret, bør bøtten ikke bruges til nedfrysning.

Hvorfor betyder det mere i et storkøkken?

I et privat hjem opdages en revnet bøtte hurtigt. I et storkøkken kan konsekvensen være større.

En frostsprængt plastbøtte kan betyde:

  • Spild af råvarer
  • Ekstra rengøring
  • Unødigt tidsforbrug
  • Risiko for hygiejneproblemer

Når man arbejder med volumen, skal udstyret kunne følge med.

Det handler ikke om at vælge det dyreste. Det handler om at vælge det rigtige til opgaven.

Små vaner, der forlænger levetiden

Selv frostegnede condibøtter holder længere, hvis de bruges fornuftigt. Undgå at fylde dem helt op før nedfrysning, da væsker udvider sig. Lad varme retter køle af, før de sættes i fryseren. Og undgå hårde stød direkte fra frost til bord.

Det er små ting, men i en travl hverdag gør de en forskel.

Kort sagt

Frostegnede condibøtter kan uden problemer bruges i fryseren ned til -20 °C. Almindelige plastbøtter kan ikke nødvendigvis tåle minusgrader og risikerer at sprække.

I et professionelt køkken betaler det sig at vælge korrekt fra starten.

 

Billige flaskekøleskabe med hurtig levering – sådan vælger du rigtigt

Flaskekøleskab i cafemiljø

Når sommervarmen rammer, og salget af kolde drikkevarer stiger, er der ikke plads til ventetid. Hvis et flaskekøleskab står af midt i sæsonen, skal der handles hurtigt. Et displaykøleskab er ikke bare opbevaring – det er en aktiv del af salget i caféer, kantiner, restauranter og butikker.

Mange søger efter køleskab med glaslåge, men i professionelle sammenhænge er det typisk det, vi kalder et displaykøleskab eller flaskekøleskab. Forskellen er vigtig, fordi et professionelt køleskab med glaslåge er konstrueret til langt højere belastning end private modeller.

Hurtig levering gør forskellen i højsæsonen

I forår og sommer stiger belastningen markant. Flere gæster, flere døråbninger og højere rumtemperatur betyder, at køleudstyret arbejder hårdere.

Derfor er hurtig levering afgørende. Et nyt flaskekøleskab skal kunne installeres uden at forstyrre driften. Det gælder især i caféer og kantiner, hvor drikkevarer er en fast del af omsætningen.

Når dit gamle flaskekøleskab står af i sommervarmen, skal det nye ikke være langt væk. Derfor har vi de mest efterspurgte modeller klar på lager – og vi sender hurtigt.

Billigt betyder ikke, at du skal gå på kompromis

Når man søger efter et billigt flaskekøleskab, handler det sjældent om at finde den absolut laveste pris. Det handler om at finde en løsning, der fungerer i hverdagen – uden at sprænge budgettet.

Et køleskab med glaslåge til erhverv skal kunne tåle at blive åbnet mange gange om dagen. Det skal holde temperaturen stabil, selv når der er travlt. Og det skal være nemt at fylde op og skabe overblik i.

Derfor er det værd at spørge sig selv:
Passer skabet til den måde, vi arbejder på?

I en kantine eller café er det ikke kun literkapaciteten, der afgør, om det er det rigtige valg. Det er belastningen, placeringen og hvor hurtigt varerne skal kunne sælges.

Et billigt displaykøleskab kan sagtens være en god investering – hvis det passer til driften.

Størrelse og kapacitet – tænk i hverdag, ikke i tal

De fleste vælger en 1-dørs model, fordi den passer ind i mindre serveringsområder og dækker behovet i dagligdagen. Det er ofte rigeligt i caféer og mindre kantiner.

Men hvis drikkevarerne sælger hurtigt, eller der er mange gæster på én gang, kan en 2-dørs model give ro i hverdagen. Det er rart ikke at skulle fylde op hele tiden – især i sommerperioden.

Et displaykøleskab bør heller ikke stå pakket helt tæt. Når der er luft mellem varerne, holder temperaturen sig mere stabil, og skabet arbejder mindre.

Det handler ikke om at vælge det største. Det handler om at vælge det, der passer til jeres tempo.

Har du behov for frost i salgsområdet, kan et displayfryseskab være relevant.

Kort om energiforbrug 

Kort om energiforbrug
Mange spørger til energimærkningen på et køleskab med glaslåge. Glas isolerer dårligere end en lukket ståldør, og derfor vil energimærket sjældent være i den højeste klasse.

Vi har samlet en separat guide om energiforbrug på displaykøleskabe, hvor du kan læse mere om, hvordan du reducerer strømforbruget i praksis.

Minimum 2 års garanti til erhverv

Alle flaskekøleskabe og displaykøleskabe hos Jyske Storkøkken leveres med minimum 2 års garanti til erhvervskunder. Det giver tryghed, når belastningen er høj.

Skal du bruge et nyt flaskekøleskab?

Vi har billige flaskekøleskabe klar til afsendelse – og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige model til dit behov. Vores rådgivning er personlig og faglig, og vi kender forskellen på et køleskab til en butik og et til et forsamlingshus.

Ring til os på 86812627 eller skriv til [email protected]

Trætte fødder og glatte gulve? Her er grunden til, at skridsikre sko til køkkenet er din bedste investering

Skridsikre sko til køkkenet

Glatte gulve og lange vagter kræver mere end almindelige sko

Et professionelt køkken er ikke bare varmt og hektisk – det er også fyldt med risici. Fedtstænk, spildt vand og glatte klinker er hverdag, og det sidste du har brug for, er at glide, mens du bærer varme gryder eller tunge bakker. Almindelige sneakers eller kondisko dur ikke. De er ikke lavet til det miljø, du arbejder i.

Alligevel ser vi alt for ofte, at der bliver sparet på køkkensko – og det er en dyr fejltagelse i længden.

Dårlige arbejdssko i køkkenet går ud over både sikkerhed og kroppen

Måske kender du følelsen: Dine fødder dunker efter en lang vagt. Du spænder i lænden. Og du har været lige ved at glide flere gange i løbet af dagen. Det slider – både på kroppen og på effektiviteten.

Dårlige eller forkerte arbejdssko til køkkenet giver:

  • Øget risiko for faldulykker og arbejdsskader
  • Trætte ben og smerter i knæ, hofter og ryg
  • Fugtige fødder og ubehag i varme omgivelser
  • En utryg og ineffektiv arbejdsgang

Der er ikke noget quickfix – men der findes en løsning, som mange overser.

Sika – skridsikre sko, der er skabt til køkkenet

Hos Jyske Storkøkken anbefaler vi skridsikre køkkensko fra Sika. Det er det mest populære brand i vores sortiment – og med god grund. Sikas sko er udviklet i samarbejde med fagfolk, der ved, hvad det kræver at stå i et varmt, vådt og krævende køkken i 8-12 timer om dagen.

De forener sikkerhed, komfort og funktionalitet i ét – uden at gå på kompromis med hverken design eller holdbarhed.

Fordelene ved skridsikre sko fra Sika

  • Skridsikre såler godkendt til professionelle køkkenmiljøer
  • Stødabsorberende indersåler, som aflaster fødder og led
  • Vaskbare og åndbare materialer – god hygiejne hele dagen
  • Modeller med elastik i stedet for snørebånd – hurtige at tage på
  • Modeller med vandafvisende overflade, der holder fødderne tørre

Med Sika får du sko til køkkenet, der er lavet til jobbet – ikke bare til at ligne det.

Klar til at tage din arbejdsdag seriøst – nedefra og op?

Det kræver meget at arbejde i et professionelt køkken. Derfor skal dine sko ikke være endnu en belastning. Når du vælger de rigtige sikkerhedssko til køkkenet, får du ikke bare færre arbejdsskader – du får også mere overskud og færre smerter i kroppen.

Er du i tvivl om, hvilken model der passer til dine behov? Så tag fat i os på 86812627 eller [email protected] – vi guider dig gerne til det rette valg.

Sådan beskytter du dine vinglas i opvask – og under transport

kurve glas til transport og opvaske

Opvaskebakke til vinglas med rum og rammer gør hverdagen lettere og glassene sikrere

Det kræver ikke meget. To vinglas, der rammer hinanden i det forkerte øjeblik – og så siger det knæk. Når vandtrykket i industriopvaskeren banker løs, kan selv det dyreste glas gå i stykker på et sekund. Og så er det ikke bare et glas, der er væk – det er tid og penge, du ikke får igen.
Hvis du vasker og transporterer glas dagligt, ved du, hvor vigtigt det er, at de står stabilt og er godt beskyttet. Det er præcis her, de rumdelte opvaskebakker kommer ind i billedet.
Med de rigtige bakker, afstandsrammer og eventuelt et låg, kan du vaske, opbevare og transportere vinglas uden at få skår i glassene. 

Hvorfor rumdelte opvaskebakker er bedst til vinglas

Når glassene får hvert sit rum, står de fast og uden direkte kontakt med hinanden – også når vandet sprøjter fra alle sider. Det forhindrer ikke bare skår, men sikrer også, at glassene bliver ordentligt rene, fordi de ikke skygger for hinanden i vasken.
De rumdelte opvaskebakker fås med forskellige antal rum (9, 16, 25, 36 og 49), og det afgørende er, at rummets størrelse passer til glassets diameter. Er hullet for stort, kan glasset vælte. Er det for småt, kan det ikke komme ordentligt ned. Derfor finder du indvendige mål på hvert produkt i webshoppen, så du kan vælge den bakke, der passer til netop dine glas.

Brug afstandsrammer, når højden ikke er nok

Nogle gange er højden på opvaskebakken simpelthen ikke nok – især hvis du arbejder med høje vinglas eller specialglas. Men det er der råd for: Du kan bygge én eller flere afstandsrammer ovenpå opvaskebakken, så hele glassets højde dækkes.
Det beskytter glasset fra top til bund – og gør det muligt at stable bakker med glas ovenpå hinanden, uden at noget bliver klemt. Rammerne klikkes fast og sidder permanent, så du slipper for at samle og skille ad hver gang. Det sparer både tid og besvær i en travl hverdag.

Transport og opbevaring af vinglas – professionel og praktisk løsning

Det er ikke kun under opvask, at vinglas har brug for beskyttelse. Måske skal de flyttes fra opvask til opbevaring – eller med til et arrangement. I begge tilfælde giver det ro i maven at bruge en opvaskebakke med tilhørende rammer og låg.
Under transport er det en klar fordel, hvis bakken og afstandsrammerne dækker hele glassets stilk og skål, så glassene står fuldt beskyttet. Det gør det muligt at stable bakkerne oven på hinanden uden pres på selve glasset – og uden risiko for skader.
Topper du rammen af med et låg, beskytter det mod støv og snavs, når bakkerne står i reolen eller skal flyttes. Samtidig holder hele løsningen sig stabil under køkkenets mange løft, flyt og rul.

Sådan vælger du den rigtige løsning

  1. Mål diameteren på dine vinglas, og vælg en opvaskebakke, hvor rummets størrelse passer – uden for meget luft omkring.
  2. Mål højden på glasset og kombiner bakken med én eller flere afstandsrammer, indtil hele glasset er dækket.
  3. Overvej låg, hvis du opbevarer glassene i længere tid eller flytter dem mellem lokationer.

Det er enkelt – men det gør en verden til forskel for både sikkerheden og effektiviteten i dit køkken.


Skal du bruge en komplet løsning til opvask og opbevaring af vinglas?
Vi har et stort udvalg af rumdelte opvaskebakker, afstandsrammer og låg. Se sortimentet og de indvendige mål her – eller kontakt os for personlig vejledning.